Nyt navn til frokostjazzen: The Late Night Gentelmen Orchestra åbner sæsonen

Udgivet:02. september 2022, 15.00

Læsetid:1 minut

»The Late Night Gentlemen Orchestra« er et nyt navn i Bakkehuset i Ikast og åbner jazzsæsonen på lørdag. Foto: PR

BAKKEHUSET Lørdag 3. september starter efterårets frokostjazz i Bakkehuset, som får besøg af et band, der ikke tidligere har spillet i huset. Det drejer sig om et band med det flotte navn, »The Late Night Gentlemen Orchestra«.

Der er tale om fem garvede jazzmusikere, som har blod på tanden og ild i hjertet for at spille god jazzmusik. Deres repertoire består blandt andet af gamle danske filmhits og ikke mindst »guldet« fra den amerikanske swingtradition.

Deres musik bliver leveret med autoritet, humor og spilleglæde, så publikum kan se frem til en dag med de store smil og masser af godt humør.

Der er som altid mulighed for i pausen at nyde den lækre buffet.