112

Vildt på vejen: Bilist røg i grøften

Udgivet:03. juni 2022, 09.03

Læsetid:1 minut

Foto: Henrik Ole Jensen

BRANDE Man skal som bilist være ekstra agtpågivende i de tidlige morgentimer samt i skumringen, hvor der færdes en del vildt på vejene. Det bliver ikke bedre af, at dyrene lader hånt om alle paragraffer i færdselsloven.

De måtte blandt andre en 48-årig kvinde fra Brande sande tidligt torsdag morgen, da hun i sin personbil kørte ad Ejstrupholmvej mellem Brande og Ejstrupholm.

Ved 6.30-tiden sprang et stykke råvildt pludselig ud på vejen. For at undgå påkørsel bremsede hun op, men mistede herredømmet over bilen, der kom ned i grøften, hvor den trillede rundt.

Bilisten slap ifølge politiet fra morgenmødet med mindre skrammer.