Børn valgte gadekunst

For tredje år i træk var det kunstner og fotograf Britta Egebjerg, der stod for børnenes del af den internationale art workshop i Gludsted.

Udgivet:25. juli 2019, 13.08

Læsetid:2 minutter

Carsten Kissmeyers og Birgitte Vinds valgplakater havde fået et noget anderledes udtryk efter børnenes behandling. Anton ses som nr. 2 fra højre (med kasketten).?Foto MIkael Lund

Af Mikael Lund

4 år siden

KUNST I år var temaet "gadekunst", men af en noget anden slags end den, der bliver præsenteret i forbindelse med Street Art-festivalen i Brande.

Over to dage prøvede 13 børn kræfter med forskellige teknikker såsom stencils, collager og blindtegning, men helt centralt stod de valgplakater, Carsten Kissmeyer og Birgitte Vind havde doneret til formålet.

De blev dekoreret på yderst fantasifuld vis og ville utvivlsomt skabe en vis opsigt i bybilledet, hvis de blev ophængt i lygtepælene i forbindelse med et valg. Det bliver de dog næppe, men i stedet blev de hængt op udenfor Gludsted Friskole, hvor børnenes workshop ligesom de internationale kunstneres foregik, og tirsdag kunne alle så se resultatet.

Udover valgplakaterne omfattede det blandt andet en række airbags; ikke fra biler, men derimod oppustede papirsposer surret til med sejlgarn - så man symbolsk kan give andre mennesker luft, forklarede Britta Egebjerg.

Flere gengangere og en ung veteran

En af deltagerne i workshoppen var Anton fra Ikast, der skal gå i 6. klasse på Nordre Skole efter sommerferien. Det var anden gang, han deltog; første gang var sidste år, hvor emnet var fotografering.

- Jeg kan godt li' gadekunst og graffiti - det er sjovt at prøve, lød det fra Ikastboen, der er en flittig deltager i Aktiv Sommer-aktiviteterne: Når familien har været på ferie i Italien, skal han deltage i flere af de andre, blandt andet turen til Fårup Sommerland. Det sjoveste havde ifølge ham været at dekorere valgplakaterne; i Antons tilfælde var det hjembyens forhenværende borgmester, der var blevet udstyret med ternede briller og en sort hue med teksten "obey" ("adlyd", red.), men hvert enkelt barn havde grebet opgaven vidt forskelligt an med forskellige teknikker og derfor vidt forskellige resultater til følge.

- Jeg kan godt li' at tegne, fastslog Anton, der imidlertid ikke var bleg for at udnævne sin lillebror - som ikke deltog i workshoppen - til en endnu bedre tegner.

Det var dog hverken Anton eller Britta Egebjerg, der kunne kalde sig den mest erfarne deltager i workshoppen, men derimod Britta Egebjergs assistent, lokale Emil Søndergaard. Det var ganske vist første gang, han fungerede som "hjælpetræner", men han har tidligere været med som deltager i workshoppen en håndfuld gange.

I år stod han også model til børnenes blindtegning, og med risiko for at fornærme deltagernes kunstneriske evner, var det en oplysning, der var lidt svær at gætte sig frem til. Men på den anden side set: Hvor let er det lige at tegne en anden person med bind for øjnene?