Borgermøde i Bording aflyst: Debat om vindmølle-projekt udskydes
Ikast-Brande Kommune ser sig nødsaget til at aflyse aftenens borgermøde om et kommende vindmølle-projekt ved Ulkjær Mose
Ikast-Brande Kommune ser sig nødsaget til at aflyse aftenens borgermøde om et kommende vindmølle-projekt ved Ulkjær Mose
De 11 møller bliver ikke ret synlige for borgerne i Bording. Faktisk skal man lidt uden for byen, før møllerne dukker op i horisonten. Visualiseringen her er lavet fra Herningvej nær Drosselvej. Illustration: Urland
BORDING Som konsekvens af den delvise nedlukning, som Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede tidligere på dagen, har Ikast-Brande Kommune valgt at aflyse aftenens planlagte borgermøde i Bording.
- Vi er nødt til at aflyse det og finde en alternativ dato, for vi kan ikke nå at flytte det online, siger kommunaldirektør, Flemming Storgaard.
På mødet skulle borgere i området og andre interesserede ellers have diskuteret 11 mulige vindmøller med en højde på op til 150 meter i Ulkær Mose sydøst for Ikast. Den debat er nu parkeret. Der vil blive fundet en ny dato, formentlig i januar, lyder det fra kommunaldirektøren.
- Der vil komme et nyt borgermøde som enten bliver afviklet online eller fysisk alt efter, hvad restriktionerne tillader til den tid, siger Flemming Storgaard.