
BRANDE En 85-årig mand fra Brande blev tirsdag formiddag udsat for et frækt tyveri.
Den ældre mand indfandt sig ved 10-tiden ved Danske Banks hæveautomat ved Jernbanegade nær Torvet.
Han hævede 3000 kroner, som han kom i tegnebogen, hvorpå han forlod automaten og gik i retning mod Tømmerpladsen.
Her følte han pludselig, at en person tog tegnebogen op af hans baglomme, hvorpå den blev tømt for de 3000 kroner, som den 85-årige netop havde hævet.
Tyven beskrives som asiatisk af udseende og omkring 160 centimeter i højden. Han var ved tyveriet iført en blå dynejakke, lyse bukser samt en blå kasket. Han bar kondisko med hvide såler samt mundbind.