
»Kom maj, du søde milde«
Udgivet:19. april 2023, 18.00
Læsetid:1 minut
Herning Amatørorkester. Foto: Privatfoto
6 måneder siden
KONCERT 1. maj byder Herning Amatørsymfoniorkester og koret Den Totale Dekacence på koncert i Quben på Ikast-Brande Gymnasium Herning Amatørsymfoniorkester er mødestedet for amatørmusikere med interesse for symfonisk musik, og der er cirka 30 faste medlemmer i orkestret. Orkestret optager jævnligt nye medlemmer efter forudgående aftale. Herning Amatørsymfoniorkester består af spilleglade amatørmusikere fra store dele af Midt- og Vestjylland.
Koret »Den Totale Dekadence« har indledt et samarbejde med HASO, Herning Amatørsymfoniorkester. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.
Det er et såkaldt brobyggerprojekt, som udmunder i forårskoncerten »Kom maj, du søde milde« mandag 1. maj 2023. i Quben på Ikast Gymnasium.
Koncerten bliver en blanding af fællesnumre for kor og orkester, men orkestret spiller også egne, smukke symfoniske værker af Mozart, Haydn og Brahms, mens koret blandt andet synger et medley fra Les Miserables, smukke forårssange og korværket »Aarhus Tappenstreg«.
Den Totale Dekadences historie strækker sig over 35 spændende og begivenhedsrige år. Alle år under ledelse af Hanna og Aage Christiansen fra Ikast.
Koret består af cirka 65 medlemmer i alderen 35-80 år.
- Vi lægger stor vægt høj kvalitet i koret og på det sociale fællesskab. Vi oplever, at den gode atmosfære i koret og respekten for hinanden, smitter af på vore koncerter, siger formand for koret Bente Busk.
Vores koncertrepertoire er rytmiske sange, musicals, klassiske sange, rock, evergreens, danske sange og salmer.
- Vi deltager lejlighedsvis som kor i andre sammenhænge. Vi har i en årrække været kor i KMF336, klassisk musikfestival Herning/Ikast, senest i foråret 2022. I efteråret 2022 lavede vi fælles korprojekt med Ekkokoret i Engesvang og Hærvejskoret. Midt i maj i år giver vi koncert sammen med Kolding Bykor.
