112

Eneuheld: 86-årig i autoværn

Udgivet:03. august 2022, 09.59

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

IKAST Ifølge politiet skete der ingen personskade, men en 86-årig mand fra Brabrand var formentlig en del chokeret, da hans personbil langt om længe holdt stille på Herningmotorvejen nær Ikast.

Den ældre bilist var således impliceret i et eneuheld, der indtraf ved 15.30-tiden onsdag, da han kom kørende ad motorvejen i retning mod øst.

På et tidspunkt mistede han formentlig på grund af aquaplaning herredømmet over sit køretøj, der først skred ud og ramte autoværnet midt på vejen for derefter at skride ud mod højre, hvor autoværnet også blev ramt.

Der skete beskeden skade på de to autoværn, men bilen fik sig en del buler.