Der var glat på den lille skovvej: 25-årig kørte i grøften

3. december 2021, 08.20

Foto: Henrik Ole Jensen

KLOVBORG En 25-årig kvinde fra Brædstrup kørte torsdag aften klokken 21.17 galt i sin bil på Mattrupvej sydøst for Klovborg.

Solouheldet skete på en strækning, hvor vejen fører gennem en skov, og her gled bilen i grøften på grund af sne og sjap.

Heldigvis kørte kvinden med lav hastighed, så der skete kun ringe materiel skade og ingen personskade, oplyser politiet.