Buurtzorg-modellen er søsat: Vi går lidt væk fra samlebånds­tænkningen

Ældrepleje efter den hollandske Buurtzorg-model er nu søsat som pilotprojekt med base i den statsionsbygningen i Bording

8. juni 2020, 12.00

Fire sygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter, der selv tilrettelægger deres arbejde, er det team, som med udgangspunkt fra den gamle stationsbygning i Bording skal levere hjælp til 62 borgere i Bording og Engesvang, der er visiteret til at modtage hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp. Til højre ses Bjørn Kassøe Andersen, der er direktør for Lokalpleje Danmark. Foto: Tom Laursen

BORDING-ENGESVANG - Den båd, I nu sidder i, er jeres. Hverken jeg eller nogen andre i byrådet er kaptajnen. Vi bygger dette pilotprojekt på tilliden til, at I kan løse opgaven.

Sådan lød ordene fra Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V), da han i sidste uge deltog i den officielle igangsættelse af et pilotprojekt, hvor den almennyttige og socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Bording-Engesvang skal levere pleje til ældre med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model.

Base i den gamle station

Indvielsen foregik på første sal i den nyrenoverede stationsbygning i Bording, hvor Lokalpleje Bording-Engesvang nu har base og skal yde hjælp til 62 borgere, der er visiteret til at modtage hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp.

- Ved de 45 af dem handler det om sygepleje eller hjemmepleje, og så er der 17, som ikke er direkte plejekrævende, men som er på nødkald, så de har en sikkerhed for pleje, hvis behovet opstår, forklarer Bjørn Kassøe Andersen, direktør for Lokalpleje Danmark.

Slut med samlebånd

Plejen leveres af et team med fire sygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter, der selv tilrettelægger deres arbejde.

- Vi går lidt væk fra samlebåndstænkningen, som har præget branchen i årtier, og vi sætter i stedet mennesket forrest, sagde Bjørn Kassøe Andersen, der får sin gang på kontoret i Bording, hvor han både er direktør - og som han selv kalder det »administrativ servicemedarbejder«, så plejepersonalet kan koncentrere sig om kerneopgaven hos borgeren.

Stabilitet og tryghed

En af de seks nyansatte er 41-årige Martin Læssøe Christiansen, der kommer fra Them.

- Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har 19 års erfaring fra branchen. Jeg har ofte oplevet, at vi hos mange ældre borgere kommer tæt på at være de nærmeste pårørende i hverdagen. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at få skabt nære relationer, og det er det, jeg godt kan lide ved Buurtzorg-metoden, fortæller Martin Læssøe Christiansen og uddyber:

- Der er mere ro på. Borgeren føler sig ikke så meget som en brik i et stort spil. Det er fordi, vi har tid til at skabe den tillid og åbenhed, som giver borgeren en mere stabil og tryg oplevelse, siger han.

Godt at vi turde prøve

Ikast-Brande har indgået aftale om pilotprojektet i to år og seks måneder, hvorefter kommunen vil sikre en grundig evaluering i forhold til de forventede resultater.

- Når vi om et par år ser, at det er gået rigtig godt, skal vi politikere nok lade være med at tage æren. Vi vil nøjes med at sige, at det var godt, vi turde prøve. Men det er jer, der styrer skibet, og jer der er ude ved de ældre, og vi må sige, at det lover godt, for I har allerede lagt mange flere kræfter i det, end vi havde forventet, sagde borgmester Ib Lauritsen.

Ideen om at afprøve Buurtzorg-modellen på dansk jord opstod i 2016, hvor Ikast-Brande Kommunes byråd var på studietur i Holland og lærte af erfaringerne fra Buurtzorg. Siden har meget modstand skulle overvindes, og seneste var det coronanedlukningen, der udsatte projektet. Men nu er pilotprojektet igangsat og kører de næste to år og seks måneder. Foto: Tom Laursen
Borgmester Ib Lauritsen (V) har gennem de seneste to år måtte lægge ører og indbakke til mange bekymringer over at teste en anderledes måde at levere pleje til ældre. Foto: Tom Laursen