
NØRRE SNEDE En 24-årig mand fra Ikast var søndag klokken 11.47 på visit ved fængslet i Nørre Snede, hvor manden kastede en mobiltelefon og to tennisbolde over fængselsmuren.
Politiet ankom og fik fat i den 24-årige, som havde en bekendt bag muren.
Det er dog ganske ulovligt på denne måde at forsyne de indsatte med mobiltelefoner, så det bliver den 24-årige sigtet for.
I de to tennisbolde fandt politiet 19,7 gram hash, diverse piller og 2,48 gram kokain, hvilket manden også sigtes for at prøve at få ind i fængslet.