14-årig dreng slået i ansigtet, væltet omkuld og sparket på, mens han lå ned

Udgivet:08. september 2021, 09.02

Læsetid:1 minut

Foto: Henrik Ole Jensen

2 år siden

KLOVBORG En 14-årig dreng befandt sig tirsdag aften klokken 18.30 på parkeringspladsen bag Min Købmand på Storegade i Klovborg, da en anden dreng kom hen til ham og sagde en del grimme ting.

Den 14-årige bad den anden dreng stoppe med at tale sådan til ham. Det resulterede i, at den 14-årige blev slået med en knytnæve i ansigtet, væltet omkuld på asfalten og efterfølgende sparket på, mens han lå ned.

Herefter forlod den voldelige dreng stedet. Den 13-årige fik i følge politiets oplysninger en del knubs ved overfaldet, og da han efterfølgende gik hjem til sine forældre, blev der ringet 112.

Politiet oplyser onsdag morgen, at en 13-årige dreng fra Nørre Snede er mistænkt i sagen, så han kan vente besøg fra ordensmagten.