112

Brande: Ung mand anholdt

Udgivet:10. maj 2022, 08.54

Læsetid:Under 1 minut

BRANDE Mandag ved 16.15-tiden tog en kvinde kontakt til politiet efter at have været vidne til et tilfælde af blufærdighedskrænkelse i parken ved Ørbæklund i Brande.

Her havde en yngre mand blottet sit lem foran hende og onaneret.

Tre kvarter senere fik politiet fat i en mand, der svarede til signalementet.

Han blev anholdt og ført med til stationen til afhøring.

Den 24-årige blev et par timer senere løsladt, og der venter nu et retsligt efterspil i sagen.