112

Husejer jagtede tyv

14. september 2020, 07.30

Foto: Henrik Ole Jensen

BORDING Natten til lørdag klokken 00.22 vågnede en mand med bopæl på Toftegårdsvej i Bording, da noget puslede i indkørslen. Husejeren gik ud og opdagede en anden mand stå og rode i en parkeret varebil. Politiet blev tilkaldt, men den ubudne gæst nåede at stikke af på knallert.

Herefter satte husejeren efter og hjalp politiet med at finde frem til gerningsmanden.

Kort efter kunne politiet anholde ham.

Det viste sig at være en 51-årig mand, som samtidig var påvirket af alkohol. Han blev sigtet for spritkørsel samt for forsøg på tyveri.