Julemarked på Klosterlund Museum: Kom i historisk julestemning

I weekenden er der julemarked på Klosterlund Museum i Engesvang

Udgivet:19. november 2022, 08.00

Læsetid:1 minut

Både små og store kan komme i julestemning på Klosterlund Museum i den kommende weekend.Foto: Klosterlund Museum

ENGESVANG December nærmer sig, og dermed er det blevet tid for årets julemarked på Klosterlund Museum i Engesvang.

På lørdag og søndag, 19.-20. november, er der gammeldags julemarked på museet, hvor man kan hygge sig med æbleskiver, lys, julepynt og forskellige boder.

Historiske referencer til julen

Man kan også prøve at bygge en trænisse, lave sin egen juledekoration eller vokse et æble. Og så er der mulighed for at gå på jagt i udstillingerne og finde spor efter frække rodenisser, skriver museet i en pressemeddelelse. Fælles for mange af juleaktiviteterne på Klosterlund Museum er de historiske referencer til julen, som den udspillede sig på egnen tilbage i tiden. Museet byder velkommen på lørdag og søndag, 19. og 20. november, klokken 10-16.