Fra en ny sognepræst: En lod af det midtjyske

Udgivet:03. september 2022, 09.00

Læsetid:2 minutter

af Sophia Katrine Fischer-Poulsen Sognepræst Isenvad kirke

»Du gav mig, o´ Herre, en lod af din jord,

som jeg nu min egen må kalde.

Du gav mig et dagsværk og brød til mit bord.

Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,

der taler til mig, som til alle.

Her bygges mit bo,

her nyder jeg ro,

og kan dig med glæde påkalde«

Sådan lyder første vers af K.L Aastrups oversættelse af den svenske salme »För jordbrukare«, og den rammer lige ind i tiden for mig som ny præst. Ikke kun fordi den er en høstsalme, og vi jo som bekendt står midt i høsten – men netop som nyansat præst med bopæl i et landbrugssamfund, hvor jeg også, om så at sige, lige har fået en lod af Guds jord, som jeg nu min egen må kalde. Før boede min familie og jeg i en lejlighed i København. Den lod jeg nu har fået, er godt nok hverken en mark eller et landbrug, men det er da en slags gård, nemlig Isenvad præstegård. Og det dagsværk jeg har fået, er mit embede som præst, som netop bringer brød til mit bord.

Med præstegården følger også en stor og skøn have, hvor man, ligesom ved landbruget, får fornemmelsen af årstiderne – og da især sensommeren og høsttiden. For nu bliver æblerne og blommerne modne – og alle de solsikker, som min mand og søn plantede som det første, da vi flyttede ind i præstegården i april, ja de står nu flere meter høje og majestætiske med kæmpestore solsikkeblomster, der spreder blomsterglæde, selv på regnvåde dage. Her i Isenvad præstegård er vi altså så småt begyndt at indfinde os og falder stille og roligt til – og lever trygt på Guds mægtige ord, som der står i salmen. Og sikke en ære at få lov at være den, der sørger for, at det ikke kun taler til mig, men til alle. Så her bygges nu mit bo, her nyder jeg ro – og kan på Gud med glæde påkalde!