Debat: Om demokrati i frit fald, afmagtsproduktion og seriøs stupiditet

Udgivet:03. juli 2022, 08.51

Læsetid:3 minutter

Foto: Adobe Stock Photo

Af Jake Inlove. Birkehaven 7a 7442 Engesvang.

LÆSERBREV Jeg var med til begge Vejdirektoratets »høringer« i forbindelse med hærvejsmotorvejen. Det var nogle bizarre oplevelser. For det første, fordi jeg havde den forventning, at høringer handlede om, at man ville høre folkets meninger om til projektet. For det andet, fordi jeg troede, at det var en invitation til en demokratisk samtale. Hvor tog jeg dog fejl.

I stedet oplevede jeg noget, der bedst kunne betegnes som afmagtsproduktion i højt gear.

Folk var mødt op for at diskutere den besynderlige motorvejsbeslutning om en stump vej mellem to tilsyneladende tilfældigt udvalgte minilandsbyer, men blev mødt af, hvad der virkede som en hovedløs krop, som vel at mærke stod for den tekniske operation i foretagendet, men ikke besad et hoved med mund til at forklare beslutningen eller øre til at lytte til folkets prøven på at tale projektet til fornuft.

Situation var således, fordi Vejdirektoratet, der holdte høringen, var bundet på hænder og fødder af den (mærkelige) politiske beslutning, som gjorde, at de dermed stod tilbage som et udelukkende teknisk organ, der kun kunne svare på spørgsmål om, hvornår folk kunne regne med at blive eksproprieret, eller hvorvidt det alligevel faktisk var muligt at drøne en vej henover de Natura-2000 områder, som de fremmødte folk vist var i en forståelse af var fredede.

Mange fremmødte ville spørge »hvorfor?« men blev i stedet mødt af talstærke teknikere, der kun evnede at snakke »hvordan?« På det første høringsmøde var Pihl Lorentzen jo selvfølgelig mødt op, men han snakkede kun om »at æde elefanter« og om »en endnu længere ikke-eksisterende og ikke-besluttet motorvej fra Sønderjylland til Aalborg,« der ville være færdig i en »fjern fremtid,« hvor man nok ville have rejst en statue af den store mand, hvis geniale hoved havde udtænkt sådan en motorvej. Da han var færdig, sad man med en klar fornemmelse af, at Pihl Lorentzens højeste ønske var at penetrere Jylland - koste hvad det koste vil.

Han blev dog hurtigt bedt om at tie stille af en ung kvinde. Hvilket han så gjorde resten af mødet, hvorefter han returnerede med et »hold kæft« læserbrev i avisen , hvor han på bedste stenaldermandmaner cementerede, at vejen var »mejslet i sten«, og at »det ikke var relevant at snakke med motorvejsmodstandere«...

Så hovedet (Pihl Lorentzen) vil ikke lytte, og den hovedløse krop (Vejdirektoratet), der holdt høringerne, kan ikke lytte. Jeg ved ikke, hvordan de andre, der mødte op til høringerne, har det, men jeg gik derfra med en fornemmelse af, at vores demokrati er gået seriøst i stykker. Var nogen overhovedet blevet hørt om andet end tekniske petitesser i forhold til projektet?

Jeg mangler stadig at opleve en demokratisk samtale om denne »Løvel-Klode Mølle-Motorvej« - men hvem skulle jeg have den med? De andre folk, der også står i afmagt og ryster på hovedet over mødet med den implementerende hovedløse krop? Eller dem, der i forargelse råber »ti stille« til det plaprende hoved, hvis beslutning gennemborer folks liv, men som ikke kan høre andet end egen selvfede talen?

Det er en dum situation, og det bliver ikke bedre af, at mange, som resultat af projektet, frygter for deres hjem, deres elskede lokalsamfund og deres nærliggende smukke natur. En ting synes jeg virkede sikker på baggrund af de to høringer. Mange var bange, og der var meget at være bange for. Tænk hvis hovedet og den hovedløse krop evnede at høre den slags og invitere til en samtale, hvor vi kiggede hinanden i øjnene og ikke bare råbte op om, »at det var de andre langt væk fra vores hjem, der fortjente at blive kørt ned af den og den grund!«

Jeg tror, at en rigtig demokratisk samtale ville kunne komme frem til noget smartere end en stump motorvej mellem to tilfældige landsbyer. Måske er det dumt at håbe på andet end den stupide situation, jeg oplevede?