112

»Almindelig« mand efterlyses for indbrud

2. marts 2021, 08.44

En ny liste er sat på vinduet efter det natlige indbrud, som døren stadig bærer spor fra. Tyven kan næppe have undgået at bemærke, at han ville blive filmet i sit forehavende. Foto: Thomas Vang Nielsen

IKAST Videoovervågningen i Strøgcentret i Ikast viser, at klokken 02.00 gik en mand hen til Bam Original Thai Massage & Skønhedssalon og begyndte at afliste et vindue i hoveddøren.

12 minutter efter var ruden taget ud af rammen, og manden forsvandt ud af billedet. Muligvis har han skulle hente noget andet værktøj, lyder vurderingen fra politiet.

Kort efter vendte manden tilbage og gik ind i lokalet, hvorfra han kom ud efter få minutter.

Han havde stjålet mønter og sedler til en samlet værdi af 1500 kroner, og indbruddet varede i alt 17 minutter.

Signalementet fra videoovervågningen viser, at tyven er en mand, almindelig til kraftig af bygning og var iført mørkt tøj og sorte sko.