Et fællesskab for de unge i Ikast-Brande: Brætspilscafé inviterer indenfor på ny

Er du mellem 18 og 30 år, og søger du et fællesskab med andre unge, som elsker brætspil? Så kan du besøge brætspilscaféen Spillebrikken hver tirsdag i lige uger

Udgivet:27. januar 2023, 14.00

Læsetid:1 minut

De seks tidligere pædagogstuderende var sammen med Frivilligcenter Ikast-Brande for tre år siden med til at åbne Spillebrikken. Tirsdage i lige uger kan unge mellem 18-30 år lægge vejen forbi i Møllegade i Ikast. Foto: Mikkel Korsgaard Christensen

Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk
Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk
Kære læser. Jeg dækker sundheds- og ældreområdet samt arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande - men jeg skriver og interesserer mig for stort set alt. Jeg elsker at skrive features og menneskehistorier, og jeg går meget op i politik samt alt slags sport. Bor i Ikast, er gift og har to sønner. Holder meget af lange løbeture i naturen og samvær med familien.
Se flere artikler af Mikkel Korsgaard Christensen

1 måned siden

SAMMENHOLD Det var en januardag, før der var noget, der hed corona i Danmark. Her sad de seks pædagogstuderende Julie Mühlenfeldt Madsen, Nelab Amiri, Tessa Isabella Emborg, Josephine Gertsen Leer, Rikke Munk Sørensen og Maria Hougaard Hollen.

For bordenden stod to sække fyldt med brætspil. Alt fra Hint til Matador.

De seks studerende havde den seneste tid gennem et såkaldt samskabelsesprojekt på pædagoguddannelsen idéudviklet og var kommet frem til, at de ønskede at skabe et trygt, hyggeligt og omfavnende miljø for unge i Ikast-Brande.

Siden da er det kun gået fremad. Projektet har - med undtagelse af coronaaflysninger - siden bestået og kendes under navnet Spillebrikken.

Er blevet succesfuldt

Nu åbner caféen igen i det nye år.

»Vi spiller brætspil, laver kreative sysler, og engang imellem spiser vi sammen eller tager på ture ud af huset. For eksempel ud at køre gokart, eller også tager vi en tur i biografen. Vi planlægger løbende, så der er stor mulighed for at sætte sit præg på aktiviteterne. Det er gratis at deltage, men der kan være en mindre brugerbetaling på vores ture,« lyder det i en pressemeddelelse fra Frivilligcenter Ikast-Brande, som lægger lokaler til.

Hver tirsdag i lige uger åbner Spillebrikken således dørene op for en masse brætspil og et hyggeligt fællesskab.