112

Tyve i ferievillaer

15. juli 2021, 06.47

Foto: Martin Ballund

IKAST Det kan være umagen værd at lade villaen se beboelig ud samt indgå aftale med naboen om at tænde og slukke lyset samt eventuelt parkere i carporten, mens man selv er på ferie.

Hvert år modtager politiet en del anmeldelser om indbrud i villaer, mens ejerne nyder sommerferien andetsteds.

Onsdag indløb to anmeldelser vedrørende indbrud i villaer, hvor beboerne er på ferie.

Det drejer sig om villaet i henholdsvis Hyldgårdsparken og Hyldgårdshaven. Her er der brud henholdsvis et vindue og en terrassedør op, og der er formentlig stjålet smykker.

Der vil i øvrigt tilgå politiet en oversigt over det stjålne, når beboerne vender retur fra ferien.

De to indbrud er formentlig begået natten til onsdag.