Tre personer filmet under indbrud på skole

26. november 2020, 07.50

Foto: Martin Ballund

IKAST Tre gerningspersoner er foreviget på videoovervågningen fra Nordre Skole i Ikast.

De tre blev filmet, da de klokken 20.50 onsdag aften begik indbrud ved at knuse en rude til et kontor.

De har rodet rundt i bygningen, men det er endnu ikke opgjort, om der er stjålet noget fra skolen.

Politiet skal nu kigge nærmere på videoovervågningen som led i den videre efterforskning.