Kronik:

25. april 2020, 09.20

KRONIK Den berømte tegning af general Lord Kitchener, som med sin pegefinger rettet ud mod beskueren proklamerer ”Your country needs you” (Dit land har brug for dig), animerede tusindvis af unge mænd til at melde sig til krigstjeneste i 1. verdenskrig.

Har det noget med kulturhuset i Ikast at gøre?

Forklaring følger …

Her 106 år senere rinder den ikoniske reklame-poster mig i hu, mens jeg er isoleret herhjemme. Tankemylder omkring fremtiden kæmper om pladsen i ens hjerne, mens man kløver brænde, fejer løv, støvsuger bil og ser den femte eller sjette serie på Netflix. Fremtiden for vores fælles kulturhus … ja alle vore fælles kulturinstitutioner i hele kommunen.

Det er nemlig nu, og ikke mindst på den anden side af corona, at der er brug for dig. Ikke våbenføre unge mænd, der vil kæmpe i krig, men dig som lokal engageret borger, der også gerne ser et stærkt, skabende fællesskab i kølvandet på det, der af mange eksperter betegnes som verdenssamfundets mest omfattende krise siden verdenskrigene og finanskrisen.

Jeg tager ind i mellem et spring tilbage i tiden, mens der ryddes op i kælderen og i mine mange udklip fra næsten 40 år i Ikast.

Dengang i 1994 i et støvet lokale …

Nærmere betegnet tilbage i 1994, hvor en lille gruppe af lokale ildsjæle tittede inden for i de gamle, fugtlugtende og støvede lokaler ved Bakkehuset, som år forinden havde rummet kommunens hovedbibliotek.

Ovenpå årelange kulturdebatter, tænketanke, promenadekoncerter og etableringen af en kommunal musikskole skete undfangelsen præcis dèr, mens vi nyste og snøftede over støvet i Bakkehus-lokalerne, og hvor indestængt luft fra Ikast Bios gamle biografstole og Uldjydefestens ikke helt rengjorte faldølsvogne trængte ud i den friske forårsluft og gav plads til inspirerende tanker og ideer om, hvad et Bakkehus kunne tilføre af glæde og inspiration for by, borger, barn og bedsteforælder.

I dag 25 år senere står vi med et hus, der har lagt lokaler til over 1000 koncerter, foredrag, udstillinger, happenings med noget der ligner 100.000 publikummer – ud over private fester, receptioner, kurser og seminarer, samt alle musikskolens flotte koncerter.

Det er også et hus med 60-70 frivillige, som ud over at yde et uvurderligt bidrag til husets trivsel og overlevelse, også har skabt et stærkt fællesskab.

Se stjernerne i øjnene

Jeg har haft den store glæde og ære at være formand gennem alle år, og jeg har ikke tal på de gange, jeg har låst huset af, tørret fadølsanlægget af og ryddet stole på plads sammen med oprydder-holdet, taget et sidste glas vin og skålet på en god aften, opfyldt af en dyb taknemlighed og glæde over, at vi i det, der nok ikke på det kommunal-statistiske plan kan kaldes landets kulturcentrum, kan drive et så intimt og attraktivt spillested/kulturhus. Et sted, hvor man kan se stjernerne i øjnene …

Jeg er sikker på, at man kan fortælle den samme historie om de andre kulturinstitutioner, vi har i kommunen. Remisen, Den gl. Biograf i Engesvang etc.

Ingen kender dagen, før solen går ned. Vi ved ikke, hvad der venter os på den anden side af corona – hvis man overhovedet kan tale om en anden side. Men det, alle meningsdannere, etikere, filosoffer og eksperter nogenlunde enslydende taler om, er, at verden aldrig bliver den samme som før.

Desto mere grund er der til at fastholde de lokale fælleskabsdannende kulturinstitutioner. ”Kulturens store kraft” kaldte Politiken det i en af sine ledere forleden.

Festivaler, teatre, markeder, museer, kulturhuse, biografer, gallerier – de steder, hvor kulturen dyrkes - er lukket ned.

Med en ny dynamisk og leder på posten, Mette Petrea, havde vi fra årsskiftet lagt i kakkelovnen til et festligt forår med masser af koncerter og en flot markering af vores jubilæum. Alt er nu aflyst eller udskudt. Vi laver jubilæum til efteråret i håb og forventning om, at netop de mindre spillesteder kan gå under sundhedsmyndighedernes mødeforbuds-radar.

Vi arrangerer koncerter, og begynder allerede at tænke på 2021.

Vi gør det, fordi vi i bestyrelse og ledelse tror på Bakkehuset. Vi tror, at vores frivillige vil kæmpe en brav kamp. Men vi gør det også med en vis nervøsitet for, om økonomien kan holde til den her krise.

Vi har en god portion sponsorer i erhvervslivet, som er afgørende for vores drift. Dem kan vi i en corona-udfordrende tid ikke tillade os at spørge om mere hjælp. Der bliver nok at kæmpe med for at bevare arbejdspladser og produktion.

Der er usikkerhed om, hvorvidt de statslige hjælpepakker kan bidrage til et sted som Bakkehuset.

Hjælp fra kommunen

Heldigvis har vi set et kultur- og fritidsudvalg, som har ageret på denne udfordring. Jeg har netop erfaret, at man yder ekstraordinært 2,4 mio. kr. i driftstilskud til kulturinstitutioner og haller. For Bakkehusets vedkommende 200.000 kroner. For Remisen Brande 400.000. Det er en kæmpehjælp. TAK.

Vi har brug for dig

Men dit kulturhus har også brug for DIG.

Vores måske eneste mulighed for at komme helskindet igennem er, at civilsamfundet træder til.

Rigtig mange har bakket op om os og meldt sig ind som medlem af Bakkehusets Venner. Stor tak for det. Det varmer i en lidt kold tid.

Vi kan bruge flere.

Og vi kan bruge dit billetkøb til forestillinger, der kommer på plakaten. Tænk og handl lokalt. Tag familie, venner, naboer med, gør det til en festlig oplevelse at gå i byen, lytte til god musik, få en kold fadøl og hygge sig sammen – når vi åbner igen.

Vi kan ikke drive stedet uden jer publikummer!

Men er kultur så vigtigt, at det overhovedet skal på dagsordenen?

Når vi nu ikke kan samles i og omkring vores kulturinstitutioner, er kunst og kultur blevet til det, vi samles om derhjemme, i familien. Se hvilken betydning tv, bøgerne, spillene og musikken, fællessangen med Philip Faber har.

Kulturen og kunsten er det kit, der holder os sammen, skaber refleksion, glæde, begejstring, eftertanke. Vi elsker at dele oplevelser med andre. Vi adspredes, mores og inspireres med kulturen og kunsten, og vi ville være fattige uden.

Derfor er det så vigtigt, at vi har et levedygtigt kulturliv – også på den anden side.

Det er vi mange, der vil stå på mål for – skulle jeg hilse og sige på vegne af de mange, der er en del af Bakkehusets DNA.

Bakkehuset har brug for opbakningen. Foto: Privat