112

Indbrudstyv jagtet på Vestre Alle

En villa på Vestre Alle fik i går stjålet værdier for mange penge. Politet leder fortsat efter manden

7. oktober 2020, 06.49

Foto: Martin Ballund

IKAST Tirsdag formiddag klokken 10.55 er en ukendt gerningsmand kommet ind i en villa på Vestre Alle i Ikast. Her har han brudt en terrassedør op og har stjålet smykker for et større beløb samt kontanter, oplyser politiet. Vidner på stedet fortæller til Herning Folkeblad, at manden er set løbe ind i forskellige haver i området i forsøget på at gemme sig for politiet. Politiet har efterfølgende forsøgt at sikre sig dna-spor fra villaen og hører gerne fra offentligheden, hvis man har set noget.

- Ethvert tip kan være afgørende i sagen, så vi hører gerne fra flere vidner. Om det er en bil eller andet mistænkeligt, man har set i området, siger sekretariatsleder Bent Smedegård.