Trods dyb splittelse tror EU-kommissær på aftale om gasindgreb

EU-kommissær Kadri Simson vil ikke oplyse, om hun vil komme med nyt udspil efter hård kritik fra EU-lande.

Udgivet:24. november 2022, 16.56

Læsetid:3 minutter

EU-Kommissær for energi, Kadri Simson, tror, at EU-landene vil indgå en aftale om et indgreb, der skal bremse store udsving i gaspriserne, når man mødes igen i december.

/ Ritzau /

BRUXELLES En joke. Ubrugeligt. Usandsynligt, at det nogensinde vil blive brugt.

Kritikken haglede torsdag ned over EU-Kommissionens udspil til et nyt gasindgreb. Det skal bekæmpe store udsving i priserne på gas på TTF-gasbørsen.

Alligevel mener EU-kommissær for energi, Kadri Simson, at det vil være muligt at finde en løsning på de dybe uenigheder blandt EU-landene.

Det siger hun torsdag på et pressemøde i Bruxelles. Pressemødet kom efter et møde for EU-landenes energiministre, der var præget af ophedede diskussioner.

- Dagens diskussion viser, at det er muligt at finde en bredt funderet løsning, siger Kadri Simson.

Hun ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvor hun ser mulighed for et kompromis.

EU-Kommissionen vil med sit udspil lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. Det skal ifølge EU-Kommissionen forhindre store prisudsving og sikre, at EU ikke betaler markant mere for gas, end man gør på andre markeder i verden.

De kritiske EU-lande som Spanien, Grækenland, Belgien og Malta mener dog, at udspillet slet ikke er stærkt nok.

De henviser til, at selv da gaspriserne i august nåede sit svimlende højdepunkt på 320 euro per megawatt-time, ville det ikke have udløst det indgreb, som EU-Kommissionen har lagt på bordet.

Derfor bør loftet sættes ned til 200 euro eller lavere, mener en række lande.

De indgår i en blok af 15 EU-lande, der længe har presset på for et prisloft på gas.

Blandt andre Grækenlands energiminister, Konstantinos Skrekas, peger på, at loftet skal ned mellem 150 til 200 euro per megawatt-time, hvis indgrebet skal have nogen reel betydning. Gasprisen er i øjeblikket på omkring 120 euro per megawatt-time.

Den diskussion ønsker Kadri Simson dog ikke at tage på torsdagens pressemøde.

Hun fremhæver i stedet, at EU-landene nåede til en principiel enighed på to andre forslag om fælles indkøb af gas og hurtigere udbygning af vedvarende energi. De to forslag træder dog ikke i kraft, før EU-landene er enige om den såkaldte markedskorrektionsmekanisme.

Det håber man vil ske på et nyt energiministermøde, der formentlig vil blive holdt den 13. december.

- Det er meget tydeligt, at ministrenes forventninger er meget forskellige. Min opgave er at facilitere diskussionerne, så vi kommer ud fra det næste møde med en forståelse om, at vi skal handle i fællesskab.

- Samt, at hvad end vi bliver enige om, så skal det tage hensyn til forsyningssikkerheden, siger Kadri Simson.

Dermed forsøger hun at holde balancen mellem de dybt splittede EU-lande.

Lande som Tyskland, Holland og Danmark er generelt skeptiske over for indgreb i markedet. De frygter blandt andet for, at leverandører vil finde andre markeder, hvis EU griber ind i priserne.

For at imødegå den bekymring opstillede EU-landenes stats- og regeringschefer på topmødet i oktober en række betingelser for indgrebet. De skal forhindre negative konsekvenser som eksempelvis mangel på gas.

Betingelserne begrænser EU-Kommissionens mulighed for at ændre på det omstridte forslag. Kadri Simson svarede på torsdagens pressemøde ikke på, om EU-Kommissionen vil fremlægge et nyt udspil.

/ritzau/