Coronastatus: Ikast-Brande ryger over 1000 i incidens - ny smitterekord på landsplan

Udgivet:22. december 2021, 07.53

Læsetid:Under 1 minut

Foto: Martin Ballund

CORONA Der er det seneste døgn registreret 13.558 nye tilfælde med coronavirus i Danmark. Det er en ny smitterekord. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Kontakttallet for coronavirus er tirsdag beregnet til 1,2. SSI vurderer, at omikron er dominerende variant, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

I Folkebladets dækningsområde ser situationen således ud.

I Herning Kommune er der i det seneste døgn registreret 149 nye smittede med et incidenstal på 949.

I Ikast-Brande Kommune er der fundet 56 nye tilfælde. Her hedder incidensen nu 1.006

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der registreret 74 nye tilfælde med et incidenstal på 814.

/ritzau/tfk