Minister besøgte Mascot i Pårup

Beskæftigelses-minister Troels Lund opfordret til at kigge på hvilke kompetencer erhvervslivet søger

Udgivet:20. september 2017, 16.12

Læsetid:3 minutter

På den bare mark øst for Pårup skyder Mascots byggeri op med raketfart. Mandag eftermiddag havde direktør Mikael Grosbøl besøg af beskæftigelssminister Troels Lund Poulsen samt borgmester Carsten Kissmeyer, og borgmesterkandidat Ib Lauridsen foto Tom Laursen

Laila Kempel
Journalist

6 år siden

MASCOT I løbet af efteråret vil en ny stor arbejdsplads rykke ind på det, der i dag er en kæmpe byggeplads på bar mark ved Pårup.

Mandag eftermiddag var der dog fint besøg i skurvognene på pladsen idet borgmester Carsten Kissmeyer havde inviteret sig selv og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på besøg hos Mascot.

En virksomhed, som ifølge borgmesteren arbejder globalt.

Globalt

- De producerer globalt, eksporterer til hele verden, men alligevel har de masser af arbejdspladser i Danmark, forklarede Carsten Kissmeyer.

Direktør Michael Grosbøl kan dog have problemer med at finde lige medarbejdere med de kompetencer han har brug for.

- Der mangler i den grad folk med ordentlige tysk kompetencer. Det er Danmarks største eksportmarked, og derfor er det sørgeligt, at det er blevet nedprioriteret i den grad som vi ser i øjeblikket. Vi bliver nødt til at få det opprioriteret i folkeskolen, hvor det skal være en del af undervisningen allerede fra 1. klasse, sagde Mascot-direktøren.

Han viste ministeren rundt på sit højtteknologiske lager, der om kort tid for alvor skal vise sit værd, når det om en måneds tid fyldes op med arbejdstøj.

400.000 papkasser

Selvom Mascot har en stor produktion i blandt andet Fjernøsten, så skal 98 procent af alle virksomhedens varenumre samles på lageret i Pårup og herfra eksporteres ud til hele verdenen.

- Lageret kan rumme 400.000 papkasser med tøj og der kan pakkes 6000 styk i timen eller 144.000 i løbet af et døgn, forklarede Michael Grosbøl, mens han viste ministeren rundt i den topmoderne og fuldautomatiske lagerbygning.

Det er nemlig ikke lagerarbejdere, der skal bevæge sig rundt blandt reoler og hylder. Det hele foregår med robotter og automatik.

Og her afslører Mascot-direktøren, at det ikke er lagerarbejdere, der er mangelvaren, men medarbejdere med kompetencer i at kunne programmere den software, der skal styre lageret

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er på inspirationstur og var »vildt imponeret« over, hvad han så i Pårup

- Det er enormt interessant og spændende at få lov til at kigge ind - inden lageret er i aktion, siger Troels Lund Poulsen, der sætter pris på at komme udenfor Christiansborg og få muligheden for at få dialogen og fornemmelsen af, hvad det er der udfordrer erhvervslivet.

Dialog om fremtiden

- Vi er nødt til at have dialogen og kigge ind i fremtiden for at få et overblik over, hvad det er for konkrete komptencer vi skal sørge for at uddanne de unge til. I øjeblikket må vi bare konstatere, at de unge vælger helt anderledes end, hvad der efterspørges, siger Carsten Kissmeyer, som håber, at ministeren har fået et par ting fra den virkelige verden med sig tilbage på Christiansborg.

Under rundvisningen i det store bygningskompleks gik turen også forbi et kommende auditorium, hvor Grosbøl iøvrigt inviterede beskæftigelsesministeren til at tænke på Mascot, hvis han manglede et sted at præsentere et politisk oplæg.

- Du skal være velkommen til at bruge os, sagde Grosbøl, der satte pris på muligheden for at være i direkte dialog med ministeren.

Michael Grosbøl med rød hat viste beskæftigelsministesr Troels Lund Poulsen rundt på det nye højteknologiske lager, der skal håndtere 98 procent af Mascots varenumre Foto Tom Laursen
Mascot bygger både lager og administrationsbygning på marken ved Pårup og havde mandag besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Fra venstre borgmester i Ikast-Brande Carsten Kissmeyer, Troels Lund Poulsen, Mascot direktør Michael Grosbøl og borgmestesrkandidat Ib Lauridsen Foto Tom Laursen