Fernisering i Kunstpakhuset:
Kunstpakhuset holder lørdag fernisering på kunstnergruppen Konteksts udstilling »Altings forbundethed«
Udgivet:05. november 2020, 10.25
Læsetid:1 minut
Kunstpakhuset holder lørdag fernisering på kunstnergruppen Konteksts udstilling »Altings forbundethed«
Udgivet:05. november 2020, 10.25
Læsetid:1 minut
Installation af Lisbeth Thingholm, del af kunstnergruppen Kontekst, der udstiller i Kunstpakhuset. Foto: Privat
IKAST Alting hænger sammen: Kroppen og sindet. Naturen og mennesket. Kærligheden og jalousien. Størst og mindst.
Det er udgangspunktet for kunstnergruppen Kontekst, der sammen med to gæsteudstillere indtager udstillingslokalerne i Kunstpakhuset i Ikast med udstililngen »Altings forbundethed«.
Udstillingen, der åbnes lørdag, 7. november, med fernisering, rummer en række aktuelle værker i form af malerier, tegninger installationer og objekter - som står på gulvet, hænger på væggene, blandet godt og grundigt mellem hinanden.
- Noget er genkendeligt, andet ganske ejendommeligt og ikke let at idenficere. Konteksten er stilhed og råberi, flothed og noget, der ligner grimt. Der bliver fortalt om tiden, der bliver provokeret og der rejser sig en modstand mod melankolien og opgivelsen, siger kunstnerisk leder Bente Jensen, Kunstpakhuset om den kommende udstilling.
Kunstnergruppen Kontekst bag udstillingen består af kunstnerne Bjørn Kromann-Andersen, Tetsuko Matsuzuka Jensen, Lisbeth Thingholm, Marianne Thingholm og Louis Jensen. Som gæsteudstillere har gruppen inviteret Per Jensen og Michael Bredtved med som del af udstillingen i Ikast, der varer frem til 6. december.