Endnu et drama: Ejstrupholm Hærvejen spillede lige op med tophold

Udgivet:23. november 2021, 09.00

Læsetid:1 minut

Maria Højgaard kæmpede en hård duel mod en velspillende Fredericia keeper – under overværelse af talrigt støttende publikum – fik hun succes med otte scoringer i kampen. Foto: Privatfoto

2 år siden

LOKALSPORT Endnu et håndbolddrama udspillede sig i Ejstrup Hærvejen i en velbesøgt Nørre Snede Hal fredag aften, hvor hjemmeholdet på andenpladsen var oppe mod rækkens tredjeplads Fredericia HK.

Kvindesidens pendant til herrernes ligahold i Fredericia – som da også har ambitioner om at rykke op i 1. division indenfor de næste tre sæsoner.

Fredericia HK tog teten fra kampens start – og udslagsgivende var en velspillende Fredericia keeper, som gang på gang tog pynten af Ejstrup Hærvejens skytter.

Fredericia var foran hele første halvleg og gik også til pausen foran med 13-14.

I anden halvleg kom Hærvejens piger godt igen. Halvvejs nu dem med hjemmeholdet i front ved stillingen 19-17 – godt hjulpet på vej af det talrige fremmødte støttende publikum.

En føring der holdtes med fem minutter igen.

Men herfra udviklede kampen sig som et mareridt for hjemmeholdet under stor dramatik – med manglende skarphed fra hjemmeholdet og kontroversielle dommerkendelser – hentede Fredericia ét point med udligning i kampens døende sekunder ved 27-27.

Næste opgave for Hærvejens piger bliver søndag 28. november, hvor de skal på langfart til rækkens ottende plads, DHG Odense, som på udebane har spillet uafgjort netop mod Fredericia HK.

Så endnu en udfordring for kvinderne i forsvaret af andenpladsen.

Caroline Ladefoged bød ind i anden halvleg med et par scoringer, som var med til at hjemmeholdet var foran det meste af halvlegen. Foto: Privatfoto
”Bænken” med Martin Lellek i hovedrollen – hele tiden arbejdende med i kampen. Foto: Privatfoto