Gratis at opleve talenter

Bakkehuset er med i Frekvens Tour, der 3. september præsenterer tre bands – ganske gratis

3. september 2020, 09.06

Bandet Downtown July kommer blandt andre til Bakkehuset.

IKAST Så er efteråret – trods Corona – så småt ved at blive sparket i gang i Bakkehuset.

3. september præsenterer huset tre talentfulde bands – endda med gratis entre. Et godt tilbud til måske de unge, som får 0 kroner kan opleve nye bands med talentmateriale. Det skriver Bakkehuset i en pressemeddelelse.

Der er tale om konceptet Frekvens Tour, et - talentudviklingsprogram, hvor ialt ni spillesteder i Jylland samarbejder. I hver by har unge musikere kunnet ansøge om at komme med til Frekvens Tour.

I Bakkehusets gruppe, hvor Turbinen i Randers og Kedelhuset i Silkeborg er med, er der udvalgt et band fra hvert område. De tre unge bands gennemgår forskellige workshops, der kan hjælpe dem med at udvikle deres musik, deres sceneoptræden og klæde dem på til at forstå musikbranchen generelt. Alle bands vil også blive coachet i markedsføring, økonomi, teknik og god lyd til livekoncerter. Dette kulminerer med en koncert-tour, der starter i Bakkehuset, hvor de tre bands giver et brag af en koncert.

De tre bands Heave, Bonad og Downtown July.

Der er som sagt gratis entré efter først til mølle-princippet.

Der vil max kunne være 70 tilhørende i salen, og koncerten vil blive siddende - med god mellemrum.