112

Tre indbrud i Ikast

12. oktober 2020, 07.50

IKAST Politiet har modtaget anmeldelse om indbrud i et udhus i Skolegade i Ikast. Herfra er der fjernet en del hånd- og batteriværktøj, der anslået repræsenterer en værdi til 10.000 kroner.

Der har også været indbrud i en villa på Hans Egedes Vej. Her gik tyverialarmen i gang, men alligevel gik de ubudne rundt i villaen og åbnede skuffer og skabe. Politiet afventer nu en opgørelse over, hvad der eventuelt er stjålet.

Endelig har politiet fået anmeldelse om indbrud i en villa på Lyngtoften. Her blev et vindue brudt op, og der er blandt andet stjålet smykker samt Georg Jensens julehjerte.