Live: FC Midtjylland møder formstærke AGF

Søndag eftermiddag skal FCM forsvare førstepladsen i Superligaen mod AGF

3. oktober 2021, 13.45

Højt humør i FCM-lejren efter endnu en scoring. Paulinho (t.v.) Junior Brumado og Joel Andersson jbuler. Foto: Jørn Deleuran

FODBOLD Det er to formstærke hold, der søndag mødes på MCH Arena i Superligaen. FC Midtjylland tabte godt nok torsdag i Europa Leauge, men i Superligaen har holdet vundet de seneste tre kampe, og så var der en pokalsejr i Kjellerup. Også AGF har efter en svag sæsonstart taget tre sejre på stribe og er også videre i pokalturneringen. AGF ligger aktuelt nummer otte i Superligaen - 12 point efter FCM på førstepladsen.

Aarhusianerne kommer til Herning med ikke færre end fem tidligere FCM-spillere i truppen. Det er Jesper Hansen, Mikael Anderson, Alexander Munksgaard, Jesper Juulsgård samt Frederik Brandhof, der dog aldrig nåede at spille i Superligaen for »ulvene«.

Til kampen har FC Midtjylland Evander Ferreira i karantæne.

Kampen fløjtes i gang klokken 16.00 og kan følges i Ritzaus liveblog herunder.