112

Politiet efterlyser barnevogn

4. januar 2021, 08.36

Foto: Martin Ballund

BRANDE Om det er decideret tyveri eller »blot« nytårsløjer, ved politiet ikke, men sikkert er det, at en barnevogn er fjernet fra sin plads ved Hyvildparken i Brande.

Det er sket i tidsrummet fra 31. december klokken 16.00 og otte timer frem.

For at hjælpe børnefamilien med at få barnevognen hjem igen, udsender politiet derfor en efterlysning.

Der er tale om en mørkeblå barnevogn/klapvogn af mærket Emmaljunga Big Star Supreme, som har en værdi af 9500 kroner.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.