Læserbrev: Landspolitik i byrådssalen

LÆSERBREV Dansk Folkeparti i Ikast-Brande Kommune stiller forslag om at gøre store bededag til en kommunal fridag eller i hvert sætte gang i nogle undersøgelser om det.

En reaktion herpå er vel alt afhængig af temperament sådan et sted mellem, at man trækker let på smilebåndet over den slags politiske drillerier eller, at man bare lidt kort og godt konkludere, at det så er nyeste forsøg på at overhale de andre højrepopulister.

Der kan ikke være to meninger om, at regeringen ikke har taget Folkekirken alvorligt i sagen om store bededag, når man ikke engang har inddraget dem i beslutningen. Den kritik har jeg rettet direkte til statsministen, og den kritik står jeg ved.

Med det forslag Dansk Folkeparti stiller i Ikast-Brandes kommunalbestyrelse og har markedsført sig under i en række andre kommuner, bliver jeg også i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti nu overhovedet tager Folkekirken alvorligt.

I min optik er det ikke at tage Folkekirken alvorligt, når man reducerer diskussionen om store bededag som en helligdag til et spørgsmål om en kommunal fridag.

Store bededag er kulturarv som helligdag og har værdi netop i kraft af, at det er en helligdag, hvor stikket så at sige trækkes til hele vores pulserende samfund og der bliver plads til nærvær og fordybelse for både den kommunalt ansatte og privatansatte - ja for os alle. Det tror jeg er sundt og det er der brug for mere af, ikke mindre.

Vi kan bare ikke genindføre en helligdag fra Ikast-Brandes byråd, ja mig bekendt mener Kommunernes Landsforening faktisk slet ikke det kan gennemføres, og derfor afværger forslaget uanset, hvordan vi vender og drejer det ikke de bekymringer, som afskaffelsen af store bededag giver anledning til hos mig.

For tankeeksperimentets skyld bliver resultatet alt afhængig af form for det første, enten at en administrativ medarbejder bliver pålagt en selvbetalt feriedag eller at skatteborgerne, der nu er tvunget til at gå på arbejde, skal betale en ekstra kommunal fridag, fordi DF vil føre landspolitik i byrådssalen.

Og for det andet sikrer det altså heller ikke kulturarv eller ændrer det store ved den tendens, som afskaffelsen af store bededag er et udtryk for, et samfund der skal gå hurtigere hele tiden og aldrig sættes på pause.

Derfor har jeg ikke tænkt mig at bruge mere af min tid eller sætte vores administration til at lave pseudoundersøgelser på sager, der kun tjener at give Dansk Folkeparti medieomtale og ikke gør noget reelt ved symptomerne på et samfund, hvor vi trænger til sammen at trykke lidt på bremsen.