112

Flere uheld: Glat på motorvejen

Udgivet:17. januar 2023, 09.05

Læsetid:Under 1 minut

foto: henrik ole jensen

BORDING Det kom mandag morgen til flere glatføreuheld på motorveje i området.

Et af disse indtraf ved afkørslen til Bording på Herningmotorvejen.

Det skete kort før klokken 7, da en 19-årig mand fra Herning i sin personbil på grund af glatføre kørte op i en anden personbil, ført af en 30-årig mand fra Herning. Denne bil blev herefter skubbet videre op i en tredje personbil, ført af en 58-årig kvinde fra Herning.

I forlængelse af uheldet blev to personer ført til tjek på sygehuset i Gødstrup, men blev kort efter atter udskrevet.