Årets bedste julekager skal findes på lørdag

Nu skal byens julekager findes, når den store kagekonkurrence løber af stablen på lørdag

8. december 2021, 12.38

Den store kagedyst er tilbage på lørdag i Strøgcentret, og mon ikke også julemanden kigger forbi Foto: Privatfoto

JUL Det bliver nogle af byens mest erfarne kagespecialister, som på lørdag sætter sig til rette ved dommerbordet i Strøgcentret, hvor Ikast skal have kåret årets bedste julekager.

- Vi glæder os rigtig meget til arrangementet, som både er til alle os med en sød tand - og til de som ønsker at komme endnu mere i julestemning, siger Vores Ikast-chef Jan B. Knudsen med henvising til de to forgange weekender i Ikast, hvor byen og besøgende fra de omkringliggende byer har bakket godt op om dels julemarkedet på Torvet og dels koncert i Strøgcentret i forrige weekend.

Flotte præmier på spil

For at være med skal man blot møde op til middag og medbringe sine småkager i en kagedåse. Herefter vil dommerpanelet som består af Jes Aaby Jensen fra Vestbyens Bageri, Thomas Antonsen fra ISI’s køkken og Mediehuset Ikast-Brandes Laila Kempel. Sidstnævnte elsker julekager, men vil formentlig være en dommer om end retfærdig.

Deltagerne er med i konkurrencen om tre gavekort på 500, 700 og 1000 kroner til Vores Ikast.