Engesvang Kirke fylder 125 år: 500 gæster klemte sig ind til indvielsen

Engesvang Kirkes indvielse for 125 år siden forløb ikke uden dramatik

Udgivet:27. februar 2022, 11.48

Læsetid:3 minutter

Det vakte stor interesse, da Engesvang Kirke endelig kunne indvies tilbage i 1897. Så stor, at folk krøb op på loftet for at høre festprædiken. Foto: Engesvang Kirkes arkiv

Michael Holmgaard Christiansen
Journalist| mhc@herningfolkeblad.dk

ENGESVANG Det er en fødselar med mange gode historier i sig, der 14. marts runder 125 år.

Især fra tiden omkring den hårde fødsel i 1897. Eller rettere genfødsel.

For Engesvang Kirke havde faktisk eksisteret i århundreder på det tidspunkt. Bare kun som ruin. Men i 1892 blev det besluttet, at bygningen skulle genopføres, og fem år senere kunne kirken indvies under pomp og pragt – eller i hvert fald under stor ståhej. Men det kommer vi til.

Først skal vi lige tilbage til de middelalderlige ruiner. For gennem hundredvis af år havde Engesvang Kirke fået lov at forfalde, da befolkningstallet i området var sparsomt.

Behov for ny kirke

Det ændrede sig først for alvor, da heden blev opdyrket i løbet af 1800-tallet, og ikke mindst da jernbanen blev etableret, og dens stoppesteder trak folk til egnen.

Pludselig blev det aktuelt med en kirke igen. Sognebørnene mødtes til en rådslagning på Engesvang Skole. Med var også præsten fra Kragelund Kirke. Hans dagsorden var imidlertid mest at få samlet ind til et nyt varmeanlæg i sin egen kirke, men den idé var den lokale skolelærer, Jens Peder Aaboe, ikke med på. Han sprang op i trods:

- Så var det da bedre, hvis vi i stedet samlede ind til at få bygget en ny kirke her i Engesvang!

Alt dette skriver Hans Jørgen Hansen. Han er medlem af Engesvang Menighedsråd og har i anledning af 125 årsjubilæet været en tur i kirkens arkiver for at researche. Det er således hans tekst, der danner grundlag for denne artikel.

Bønder bag formue

Og det er en omfattende historie. Den fortsætter med, at Jens Peder Aaboes forslag blev vedtaget. Næste skridt var at få rejst midler til genopbygningen af Engesvang Kirke. Jens Peder Aaboe bidrog selv med jorden, for han ejede grunden, hvor ruinerne lå. Områdets bønder formåede at stille garanti for 4112 kroner, hvilket var en mindre formue dengang. Samtidig blev der ansøgt hos Rigsdagen.

På det tidspunkt blev flere andre kirker i Midtjylland bygget, så sammen med disse projekter røg Engesvang Kirke på finansloven i 1895, og i september blev den første sten lagt.

Interessen for byggeriet var så stor, at håndværkerne måtte holde den nysgerrige lokalbefolkning ude ved at spænde et tov for døren. Forbuddet kunne dog omgås mod betaling med en flaske brændevin.

Om det var disse toldafgifter, der var afgørende, er uvist, men arbejdet var færdig i god tid. Før man overhovedet havde en præst klar til det nye embede. Ham fandt man først året efter, så indvielsen blev udskudt til 14. marts 1897.

1200 gæster

Da det endelig var tid til indvielse, var interessen ikke blevet mindre. Trods bidende koldt vintervejr var op mod 1200 mennesker mødt op for at overvære gudstjenesten i den kirke, der i dag har plads til 125 personer. På en eller anden måde lykkedes det alligevel at klemme 500 mand ind i bygningen. Også loftet blev taget i brug. Så megen larm og støj gav det, at ingen derfor var i stand til at høre biskoppen fra Aarhus’ gæsteprædiken.

Jens Peder Aaboe nåede for resten aldrig at se sin kirke færdigbygget. Han døde inden og blev derfor begravet på Kragelund kirkegård. Men senere blev hans gravsten flyttet til den nye Engesvang kirkegård, hvor den nu er fredet.