Ikast-tvillinger runder skarpt hjørne

MÆRKEDAG Fredag 21. januar er det 90 år siden, at Gerda Jensen og Anna Poulsen kom til verden på Skelhøjevej ved Isenvad - med fem minutters mellemrum, lyder et slag på tasken.

- Men jeg var den mindste, fortæller Anna Poulsen.

- Hun banede så vejen for mig, tilføjer Gerda Jensen.

De voksede op på en landejendom sammen med deres forældre og to ældre brødre.

Tvillingesøstrene husker tilbage på en god barndom, hvor de hjalp på landejendommen blandt andet med at malke de seks-syv køer i stalden.

- Vi havde en god barndom, men vi skulle jo altså lave noget. Vi gik i skole to dage om ugen om sommeren, og så var det fire dage om vinteren, fortæller Gerda Jensen, som fulgtes med sin søster til Isenvad Skole.

- Vi var glade for hinanden, men vi sloges også - som andre søskende gør, mindes Gerda Jensen.

Følgeskabet stoppede

Da søstrene nåede teenageårene, stoppede følgeskabet i barndomshjemmet.

- Jeg kom ud og tjene, da jeg blev 14 år, siger Anna Poulsen.

Derimod blev Gerda Jensen hjemme på landejendommen hos forældrene.

- Der skulle blive en af os derhjemme, da vores mor var syg, og vores far kunne ikke klare alle opgaver alene. Så jeg pløjede, høstede og såede. Du kan tro, at det skulle være lige - det gik min far op i, siger Gerda Jensen.

I deres unge år mødte Gerda Jensen og Anna Poulsen hver deres livsledsager, Hovard og Knud, som de byggede rede med, og hvert par fik tre børn.

Med tiden bosatte søstrene og deres mænd sig i og omkring Isenvad, hvor deres liv udspillede sig med arbejde, husbyggeri og børn.

Skrappe til brætspil

Søstrene har aldrig boet langt fra hinanden, og det var derfor nemt at slå et smut forbi hinanden.

Kun når Gerda og Hovard Jensen rejste til udlandet, var søstrene længere væk fra hinanden. Anna og Knud Poulsen var mere til endagsture, da Anna Poulsen ikke kan lide at flyve. Det kan Gerda Jensen tværtimod godt.

- Jeg synes ikke, at vi er ret ens, siger Gerda Jensen.

- Vi er noget så forskellige, supplerer Anna Poulsen.

Dog er de lige skrappe til brætspillet Rummikub, hvis man skal tro søstrene og regnskabet, som de finder frem fra Rummikub-kassen. Hver uge kommer der nye resultater på regnskabet, mens søstrene får en honeyrum eller Bailey.

- Vi skal jo have lidt at styrke os på, siger Anna Poulsen med et smil.

Siden de begge havnede i Ikast med deres mænd for henholdsvis 13 og 9 år siden, har det været nemmere at mødes til et brætspil og en sludder.

Det er der blevet endnu mere af - og muligvis et endnu større behov for - siden Anna Poulsen blev enke for otte år siden. Det var kort før diamantbrylluppet. Gerda Jensen derimod nåede at fejre krondiamantbryllup, inden hun blev alene for et år siden.

Ikke festens midtpunkter

Foruden at mødes holder søstrene hinanden opdateret over telefonen, hvor samtalerne ofte falder på de mange børn, børnebørn og oldebørn.

- Der er tre børn, fire børnebørn og syv oldebørn, tæller Anna Poulsen sig frem til.

- Der har vi været lidt bedre, siger Gerda Jensen med et smil og tilføjer, at hun har tre børn, otte børnebørn og sit 16. oldebarn lige om hjørnet.

Det er hele holdet, som skal samles, når søstrene fejrer deres 90-årsfødselsdag. Det drejer sig ikke om at være festens midtpunkt, men fordi en rund fødselsdag nu en gang er en god anledning til at samle familien.

- Vi vil gerne have en fest med vores børn, børnebørn og oldebørn, fastslår Gerda Jensen, der ligesom sin søster hvert år ser frem til familiens årlige sammenkomst med børn, påhæng og børnebørn.

For på trods af de næsten 90 år har tvillingesøstrene det ganske godt, hvis de selv skal sige det.

- Jeg er glad for at være kommet så langt, når jeg nu har det sådan rimeligt, siger Anna Poulsen.