Velgørenhedskoncert: Tidligere minister Villy Søvndal på scenen

Oplev tidligere udenrigsminister Villy Søvndal i en velgørende koncert til fordel for »Brande for Nepal« i RemisenBrande

Udgivet:17. februar 2020, 10.30

Læsetid:1 minut

Sådan husker vi Villy Søvndal fra ministertiden. Nu er håret lidt tyndere, slipset lagt til side og han har fået bedre tid til at udfolde sine musikalske evner i duoen »Herreværelset«. Torsdag 20. februar gæster duoen RemisenBrande. Foto: Henrik Ole Jensen

3 år siden

BRANDE »Herreværelset« er navnet på en duo med tidligere udenrigsminister Villy Søvndal på vokal og guitar samt Jens Hjort på violin.

Torsdag 20. februar kan man opleve duoen i RemisenBrande, hvor de spiller til en velgørenhedskoncert.

Villy Søvndal og Jens Hjort spiller melodier og sange om håb og længsel, krydret med lune fortællinger om livet og førstnævntes politiske liv som udenrigsminister.

Koncerten arrangeres af Brande for Nepal i samarbejde med RemisenBrande.

Overskuddet går ubeskåret til nonneklostret Nagi Gompa i Nepal.