Engesvangbo udgiver ny børnebog

Udgivet:28. oktober 2018, 06.32

Læsetid:1 minut

4 år siden

Den lokale debutant Christina Didriksen har skrevet historien om zombiemusen Henry

BOGUDGIVELSE Christina Didriksen har udgivet sin første børnebog. Bogen hedder zombiemusen Henry og passer som højtlæsningsbog i alderen ca. 6-9 år.

Fredag 21. september kan man møde hende hos Flügger Farver på Gl.kongevej 26 Engesvang, hvor hun præsenterer sin udgivelse og sælger bogen, der på dagen er suppleret med både en plakat og et bogmærke.

Desuden vil der for de yngste være en lille tegnekonkurrence hvor præmien er en bogpakke.

Zombiemusen Henry er tænkt som højtlæsningsbog eventuel godnathistorie, til forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger der læser for, og holder af at læse for børn.

Zombiemusen Henry handler om at følge sine drømme, selv om det er svært. Der er mange følelser med i bogen, som er oplagte til at snakke med barnet om undervejs.

Christina er bosat i Engesvang og har i en lang årrække kommunikeret til børn. Blandt andet som printdesigner til børnetøj. Dernæst som grafisk designer og illustrator ved lego i Billund.

- Jeg startede en blog, som jeg jævnligt skriver på, og har herfra fået modet og ideen til at skrive en børnebog, forklarer den lokale forfatterdebutant.