112

Politiet efterlyser tricktyv

17. november 2021, 07.56

Foto: Henrik Ole Jensen

IKAST En 90-årig kvinde blev tirsdag klokken 12 udsat for tricktyveri i sit hjem på Jens Holdgaards Vej i Ikast.

Gerningsmanden udgav sig for at være fra det lokale forsyningsselskab, og han sagde, at han ville aflæse vand og tjekke radiatorer.

Han fik kvinden til at gå med rundt i boligen for at skrue på termostaterne.

Da manden havde forladt boligen, opdagede den 90-årige, at der manglede fire guldhalskæder i 18 karat guld, forskellige bismark-smykker og 100 kroner i kontanter.

Politiet har følgende signalement af gerningsmanden:

40-50 år, 170-175 centimeter høj, talte dansk, almindelig af bygning. Han havde sorte skægstubbe og var iført mørkt tøj.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.