Læserbrev: Der er gået ild i arbejdsmarkedet

10. september 2021, 06.16

Jake Inlove Foto: Privatfoto

LÆSERBREV Begrebet ildsjæl har altid brændt mig i øjet. Få begreber har jeg hadet så indestængt uden at kunne forklare hvorfor. Det kan da umuligt være rart at have ild i sjælen? Så brænder man da op og ender som udbrændt – noget nogle ildsjæle desværre i dag gør på arbejdsmarkedet.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor nogle folk brænder ud på arbejdsmarkedet? Men svaret dukker hurtigt op i begrebet »den brændende platform,« hvor forandringsledere sætter fut i folk, så de kan flytte sig. På arbejdet skal man ovenikøbet »brænde for det man laver« og måske endda være en rigtig »fakkelbærer«, hvor man paradoksalt nok kan bruge meget tid på at »slukke ildebrande«. Der synes at være ild alle vegne i vores arbejdsliv.

Læser man i en erhvervssektion, så står der en masse om »brands« (på dansk: brændemærker), som er virksomheder, der ønsker at brænde sig fast på nethinden eller huden af deres kunder. Metaforen synes besynderlig, for et brændemærke er jo resultatet af at blive rørt af et gloende stykke jern – noget de færreste frivilligt vil udsættes for. Men marketingfolk snakker gladeligt om brændemærker, der spredes som steppebrande, som om det var godt. At brænde sig ind i huden på andre lyder ikke specielt rart. Måske er det derfor der er så meget mistrivsel på arbejdsmarkedet? Har vi skabt et arbejdsmarked man brænder sig på?

Det her er ikke stedet at lave en større analyse af, hvorfor det her med at sætte ild til hinanden blev til almen sproglig praksis i arbejdslivet, men var man stor i slaget, så ville man måske male fanden på væggen og undersøge, om det var helvedsilden, der har sneget sig ind på jobbet.

Jobbet, der jo som ord i sig selv har en mystisk etymologisk karakter, da det hænger sammen med ligegyldigheden ved at flytte en sten (en job) og Job (den bibelske karakter) som vitterligt blev torturreret af satan i fortællingen om ham.

Hvilke grelle konklusioner man kunne slutte fra det her, vil jeg ikke give mig i kast med. Selv hvis jobbet reelt bare var tortur, så er det på nuværende tidspunkt en uundgåelig del af manges hverdag. Dog tør jeg godt komme med håbefuld opfordring: Måske skal vi luge ud i diverse ild-ord og slukke for den ild, der sætter en sådan fut i arbejdet, at det er helt brændt af.