LÆSERBREV: Byråd byråd kom nu frem

Udgivet:16. oktober 2022, 08.00

Læsetid:1 minut

Af Kristian Knattrup. Sierferts plads Ikast - tidligere indehaver af GK

4 måneder siden

LÆSERBREV Som tidligere detailhandler i Ikast gennem det meste af en menneskealder kunne jeg ikke dy mig for at møde op til den ekstraordinære generalforsamling iIkast Bymidte i mandags.

Jeg måtte simpelthen have styret min nysgerrighed om, hvad der er op og ned i sagen om renoveringen af Strøgcentret.

Og jeg må helt ærligt tilstå, at mystikken om, hvorfor vores byråd har truffet den afgørelse, de har, blot er blevet endnu større.

Som jeg ser det, er dette her ganske enkelt den største indkøbsfejl, der er begået i de 49 år, jeg har boet i Ikast.

Måske tager jeg fejl, Men så længe de 15 ansvarlige byrødder dukker sig og ikke tør stå frem, og give en bare nogenlunde plausibel og logisk forklaring på deres gøren og laden, bliver min målløshed og skuffelse over vores lokale parlamentariske styre, blot endnu større.

Måske foregår der ting bag murene og på de lukkede møder, som vi ikke må vide. Men, at ingen af de 15 tør stå frem og forsvare deres position i sagen, er ganske ganske enkelt lavmålet af dansk lokal demokrati.

Gør nu, som vi gjorde for 30 år siden, da vi fik overdækningen etableret. Da samarbejdede kommune og erhvervsliv.

Det skal vi gøre igen. Så kan det også være, at vi igen bliver Danmarks erhvervskommune nummer 1.