To familier trukket i offentlige ydelser efter ny lov

Udgivet:18. marts 2021, 09.29

Læsetid:Under 1 minut

Foto: Colourbox

IKAST-BRANDE Fra 1. august 2019 har de danske kommuner skullet trække familier i børne- og ungeydelsen, hvis elever havde et ulovligt fravær på mere end 15 procent.

I Ikast-Brande Kommune har der i efteråret 2020 været de første to tilfælde af en sådan situation.

I det ene tilfælde er familien efterfølgende rejst ud af Danmark.

I det andet tilfælde følges den aftalte procedure, hvor afdelingen for forebyggelse sammen med skolen og familien undersøger de bagvedliggende årsager.