Bil brød i brand

9. december 2019, 07.37

Bilen blev aldeles ødelagt ved sammenstødet med et vejtræ og den brand, som brød ud. Foto: Peter Erfurt

Ikast Det var slemt nok, men heldigvis formåede en 51-årig kvinde fra Ikast selv at komme ud af sin bil efter at bilen lørdag kort før klokken 22 brød i brand.

Politiet kender ikke årsagen til ulykken. Kvinden kørte ad Skyggevej mod sydvest, da hun ud for Karupvej mistede herredømmet over bilen. Den kørte ind i et vejtræ og brød i brand.

Der blev slået alarm. En politipatrulje var som den første fremme på stedet. Med en pulverslukker lykkedes det politifolkene at slå branden noget ned, inden brandvæsenet nåede frem.

Ved alarmeringen var der lidt usikkerhed om, hvor ulykken var sket. Beredskaberne i både Ikast-Brande og Brand og Redning i Silkeborg rykkede ud. Da uheldsstedet var i Ikast-Brande Kommune blev det kommunens brandfolk, som klarede slukningsarbejdet.

Den 51-årige kvinde i ambulance kørt til behandling på sygehuset. Hun fik skader på den ene hånd.