Genforeningen og Grænseforeningen

18. november 2020, 11.13

Carsten Dalgaard. Foto: Kim Kristensen

IKAST Ikast Slægts- og Lokalhistoriske Forening holder møde den 19. november på Ikast Bibliotek. To begivenheder – begge med 100 års relevans - er udgangspunktet for Carsten Dalgaards fortællinger på mødet.

Genforeningen er den første begivenhed, som blev fejret den 15. juni 2020. Næste begivenhed følger naturligt efter den første, nemlig stiftelsen af Grænseforeningen, som foregik den 2. november 1920.

Carsten Dalgaard tager udgangspunkt i et værk, ”Sælsomt slynges de tråde”, skrevet af Kristian Møller, som en årrække var forstander på Hammerum Landbrugsskole. Kristian Møller blev født i 1894 og måtte som tysk statsborger kæmpe på sine fjenders side for at bevare sin ret til at kæmpe for hjemstavnens danskhed.

Mødet vil blive aholdt i den store sal på biblioteket, så der er mulighed for at leve op til retningslinjerne om afstand. I det hele taget vil der blive taget alle de hensyn, der er påkrævet i disse coronatider.