Nekrolog: Kirsten Kortegaard var altid klar med omsorg og nærvær

18. februar 2021, 11.03

Kirsten Katrine Kortegaard. Foto: Privat

NEKROLOG Kirsten Katrine Kortegaard er stille sovet ind i sit hjem på Bøgildlund. Hun blev 86 år.

Kirsten Katrine Kortegaard var gift med sognepræst ved Ikast Kirke Herluf Kortegaard, der var ansat fra 1973 og tyve år frem.

Hun var aldrig på lønningslisten, men var indbegrebet af en præstekone, der i stort set alle døgnets timer stod klar til tage sig af sognets beboere, når de henvendte sig.

Om de havde de brug for en snak, en kop kaffe, eller blot var stemmen i telefonen, så var Kirsten Kortegaard nærværende og til stede.

Hun var oprindelig fra Nordjylland, men flyttede med ægtemanden og datteren Anette, der i dag er sognepræst ved Silkeborg Kirke, til Ikast i 1973.

Kirsten Kortegaard var hurtigt engageret i lokalsamfundet og specielt det kirkelige arbejde - blandt andet i Kirkecentret, og det i en sådan grad, at parret bevidst valgte at blive boende i byen, da de blev pensionister. Bekendtskabskredsen og Ikast var blevet for en del af hendes og mandens liv til, at de kunne flytte

Kirsten Kortegaard havde forskellige sysler, men var specielt glad for at deltage i gode foredrag.

Kirsten Kortegaard var meget opmærksom på at holde fast i sine familiære bånd i det nordjyske, og prioriterede tid på at holde sig opdateret på familiens ve og vel.

Lokalt var hun også meget favnede og var for mange mennesker det ,man i dag vil kalde en besøgsven. Hun kærede sig om sine medmennesker, besøgte dem, og var også i sit eget hjem, særdeles gæstfri og aldrig bleg for at byde en kop kaffe

Hendes mand var, efter embedet ved Ikast Kirke, sygehuspræst i seks år,og selvom han officielt var gået på pension, så fortsatte hun ufortrødent sit arbejde med blandt andet at vise sin deltagelse, når folk mistede deres kære.

Herluf Kortegaard udgav i forbindelse med sit arbejde på sygehuset en lille foder med titlen »Savn« og den sendte Kirsten Kortegaard gerne ud til sognebørnene for på den måde at vise sin deltagelse i deres sorg og savn af kære.

Kirsten Kortegaard blev ramt af Parkinson og nød i mange år stor omsorg i hjemmet, men efterhånden som sygdommen tog magten flyttede hun ind på plejecentret Bøgildlund. Hun kæmpede bravt for at holde sig i gang, og nød godt af både fin og kærlig pleje på Bøgildlund, hvor hun sov stille ind.

Hun efterlader sin mand Herluf Kortegaard, datteren Anette Kortegaard og fire børnbørn.

- lak