Lars Findsen: Dybt krænkende at detaljer om privatliv er delt

Den hjemsendte chef for FE fastslår, at han ikke kan afpresses. Overvågning har været særdeles omfattende.

Udgivet:28. juni 2022, 16.39

Læsetid:3 minutter

Den 54-årige Lars Findsen blev hjemsendt fra chefstillingen i Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020. Mange måneder senere - i december sidste år - blev han sigtet for at have røbet statshemmeligheder. Han nægter sig skyldig. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

KØBENHAVN For første gang siden løsladelsen i februar kommenterer den hjemsendte FE-chef Lars Findsen den usædvanlige straffesag, som PET har rejst imod ham.

I en længere skriftlig udtalelse fortæller han blandt andet om den langvarige aflytning og overvågning.

Han har også kritik af, at myndighederne angiveligt har videregivet oplysninger om hans privatliv til fremtrædende politikere i Folketinget. Han er ikke til at afpresse, understreger han.

Lars Findsen gentager, at han finder de rejste sigtelser om overtrædelse af straffelovens paragraf om lækage af statshemmeligheder for vanvittige.

- Jeg har på intet tidspunkt røbet statshemmeligheder. Jeg afviser derfor sigtelserne, og sagen og dens håndtering er vanvittig.

Lars Findsen blev hjemsendt fra chefstillingen i august 2020.

Derefter undersøgte en kommission bestående af tre landsdommere, om der var noget om den mistanke om ulovligheder, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne forinden havde rejst. Konklusionen kom 13. december sidste år. Der var intet at bebrejde Lars Findsen.

Få dage forinden var han imidlertid blevet anholdt. Det skete 8. december i Københavns Lufthavn, da han var vendt hjem fra en rejse til Nordmakedonien. Dagen efter blev han varetægtsfængslet af Københavns Byret. Han nåede at sidde frihedsberøvet i godt 70 døgn, før Østre Landsret i februar satte ham på fri fod.

I alt er han sigtet for ni forhold. Landsretten har fundet, at der er en begrundet mistanke om de seks.

Ifølge Berlingske handler fire af forholdene om samtaler, han har haft med to forskellige journalister. Desuden sigtes han for samtaler med sin mor, bror, kæreste samt en ven.

Berlingske kunne tirsdag fortælle, at fremtrædende politikere på Christiansborg har fået oplysninger om intime detaljer om hans privatliv.

- En begrundelse for at videregive disse oplysninger om mine rent private forhold kan meget vel være pakket ind i en konstrueret påstand/mistanke om, at jeg skulle have været under afpresning af en bestemt journalist, skriver Lars Findsen.

Der er imidlertid intet sagligt belæg for at inddrage oplysningerne om privatlivet i briefingerne i forhold til de sigtelser, der er rejst, påpeger han.

At der kan være tale om afpresning fra en journalist, vil i givet fald være en bevidst usand oplysning, påpeger han.

- Det er mit privatliv, som jeg kan stå fuldt og helt ved, og jeg ville ikke have påtaget mig de funktioner, som jeg har haft, hvis jeg opfattede mig selv som afpresningsbar - heller ikke i forhold til fremmede magter.

Lars Findsen ser det som et forsøg på at intimidere og undergrave hans troværdighed.

- Jeg opfatter det som en dyb krænkelse af både mine nærmeste og mig selv, lyder det.

Om efterforskningen bekræfter han, at såvel hans hus som sommerhus har været rumaflyttet. Desuden er der sket aflytning af telefon og skygning i det offentlige rum.

Det har fundet sted "gennem længere tid, end nogen har forestillet sig indtil videre."

Han siger, at det var naturligt, at han inden for hjemmets fire vægge talte med familie, venner og sine nærmeste om hjemsendelsen og den store presseomtale, den medførte.

I den forbindelse har han også talt om Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.

Den slags private samtaler har imidlertid intet med den relevante bestemmelse i straffeloven at gøre, fastslår han.

Sagen har påvirket familiens liv. Da han i sidste uge sad og hjalp sin 14-årige datter med lektierne, ville hun vide, om familien fortsat aflyttes.

At FE i efterhånden to år har været midtpunkt i en efterretningsskandale "af historiske og internationale dimensioner", kan skade tjenestens arbejde, mener han.

ritzau/