112

I grøften med promiller

13. oktober 2020, 07.45

SKYGGE En 55-årig kvinde fra Them havnede mandag ved godt middagstid i grøften i krydset Karupvej-Skyggevej i Skygge.

Kvinden kom kørende ad Karupvej i østlig retning. Da hun nåede frem til krydset med Karupvej, fortsatte hun kørslen, men havnede i grøften.

Politiet kom til stede, og betjentene fandt formentlig frem til årsagen til grøfteturen.

Alkometeret slog nemlig så voldsomt ud, at den 55-årige blev anholdt, sigtet for spirituskørsel.

Hun blev løsladt efter at have afgivet en portion blod, der nu vil blive undersøgt af retsmedicinere. Promillen kommer herefter til at danne grundlag for den sanktion, som kvinden bliver idømt.