U17 piger klar til kamp om DM guldet

Det er ikke kun i håndboldligaen, at HIH kvinder gør sig gældende. Også i ungdomsrækkerne blander de lokale spillere sig i toppen

Udgivet:13. april 2022, 15.21

Læsetid:1 minut

U17 pigerne fra Herning-Ikast håndbold er klar til DM i slutningen af april. Øverst fra venstre: Træner Leif Johnsen , Lieselotte Heinrich, Victoria Bjerregaard Steinlein, Maja Pyndt, Carla Underbjerg, Amalie Høeg Vinther, Isabella Olesen, Maria Lykke Andersen og træner Mark Aaberg Iversen.Nederst fra venstre: Katrine Bunch, Isabella Seiersen Mathorne, Cecilia Hovgaard, Mille Lebech Christensen og Nikoline Thomsen. Foto: Privatfoto

HÅNDBOLD U17 pigerne i Herning-Ikast Håndbold er klar til at kæmpe om DM-guldet.

Spillerne har gennem en hel sæson vist sig stærke nok, til nu at være det ene ud af fire hold, som skal kæmpe om det danske mesterskaber i Næstved i weekenden 30. april - 1. maj. Lige nu er det desuden Skanderborg og FIF fra København. Sidste deltager er forventelig GOG.

Holdet består af en sammenbragt flok, der alle er kommet til det stærke håndboldmiljø i det midtjyske, med det stærke foreningsliv og institutionerne ISI og Sportstar College Ikast Brande. Pigerne træner op til syv-otte gange ugentligt på skole og i klub. Samarbejdet med uddannelseinstitutionerne betyder, at der er forståelse for deres hektiske hverdag.

Pigerne bor enten på det lokale Sportstar college, går på efterskole eller er bosat i Ikast og Herning. Nogle er endda tilflyttere fra Tyskland