Mininvestering.dk

Annoncørbetalt indhold

Sådan investerer du i aktier

Dette indhold er sponsoreret

Står dine penge bare i banken og bliver mindre og mindre værd, enten på grund af inflationen eller på grund af negative renter? Så køb aktier og tag magten over dine penge. I denne korte guide kan du læse hvordan.

Opret et depot

Det første, du skal gøre, er at oprette et depot, hvorfra du kan købe og sælge aktier. Det kan du gøre gennem din bank eller gennem en af de mange online handelsplatforme som for eksempel eToro.

Strategi

Det er vigtigt at have en strategi, før du går i gang med at investere. Beslut dig for, hvad din tidshorisont er, og hvor risikovillig du er. Skal du først bruge pengene om meget lang tid, kan du nemlig handle mere risikofyldt, end hvis du skal bruge pengene inden for en kortere tidshorisont.

Spar op

Du betaler et beløb, en kurtage, hver gang du køber eller sælger en aktie. Frem for at købe for små beløb hele tiden, så spar pengene sammen og købe gerne for et lidt større beløb ad gangen. Så sparer du penge på kurtagen, og dermed kan du investere endnu mere.

Minimér risikoen

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Der er dog nogle ting, som du kan gøre for at nedbringe den risiko. Investér først og fremmest kun i noget, som du forstår. Husk aldrig at investere for flere penge, end du kan tåle at tabe og lån ikke penge til at investere for. Derudover er det en god idé at have en god spredning i din portefølje, det vil sige investér i forskellige brancher, geografiske områder og på forskellige tidspunkter.

Fonde eller enkeltaktier

Køber du aktier i enkelte virksomheder, så bestemmer du helt selv, hvad dine penge er investeret i. Til gengæld kræver det lidt mere tid at sætte sig ind i, hvilke virksomheder du skal investere i samt tid at holde løbende øje med udviklingen i de enkelte aktier. Investerer du gennem en fond, er der mindre arbejde for dig, fordi fonden udvælger aktierne og sørger for en god spredning. Ofte skal du dog betale et beløb for at investere gennem en fond.

Husk skat

Du skal betale skat, hvis du gennem aktiehandel får et overskud. Beskatningen afhænger af, hvor meget du tjener på aktierne. Det er en god idé at undersøge, om den handelsplatform du handler igennem selv indrapporterer dine tal til SKAT, eller om du selv skal gøre det.