molslinjen.dk

Annoncørbetalt indhold

Tag på tur til Djursland

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Der er mange oplevelser i Jylland, og det kan nogle gange være svært at vælge til eller fra, når man skal afsted på tur. Et sted, som kan lidt af det hele, er Djursland, som ligger på Jyllands næse. Her er der både hyggelige små byer, enorme naturområder og du er tæt ved havet.

Djurs Sommerland

Har du børn eller barnlige sjæle med på tur, så kan et besøg til Djurs Sommerland nærmest ikke undgås. Det er blandt en af de allermest populære seværdigheder på Djursland. Nordens største sommerland byder på mange sjove forlystelser, et stort og vildt badeland samt 10 eventyrlige temalande, som I kan gå på opdagelse i.

Når først entreen er betalt, så har I frit lejde til alle forlystelserne. Det er muligt at få noget godt til ganen i form af de mange fine madsteder, eller du kan medbringe egen madpakke, som må spises rundt omkring i picnicområderne i sommerlandet.

Naturoplevelser

På Djursland ligger Naturpark Mols Bjerge, som byder på en masse forskellige udendørs aktiviteter for alle aldre. Du kan for eksempel slå dig løs med:

● At udforske utallige vandreruter, som tager dig gennem skov, by og eng. Kast dig eventuelt ud i ruten, der går på klipperne langs vandkanten.

● Et besøg til Kalø Ruin, hvor du kan opleve det imponerende levn fra Middelalderen.

● En sejltur eller en tur i kajak i vandet ud for Djursland

Der er også mulighed for primitiv overnatning i shelters rundt omkring i Mols Bjerge. Her kan du virkelig komme tæt på dyrelivet og suge skoven og engenes ro til dig.

Hvis din naturoplevelse gerne må være lidt actionpræget, findes der også nogle gode mountainbike-ruter. Du kan også windsurfe langs kysten, paraglide og sågar gå lange ture på langrendsski, når sæsonen er til det. Ebeltoft Skiklub laver skispor, når der er sne nok, og så er det bare med at komme afsted og nyde langrend i naturskønne omgivelser i Danmark.

Andre spændende oplevelser

Hvis du er på Djursland kan en tur forbi den karakteristiske herregård Gammel Estrup, som danner rammer om Danmarks herregårdsmuseum. Dyk ned i områder som arkitektur, historie og økonomi med både dansk og internationalt perspektiv.

Tag på Glasmuseum i Ebeltoft, hvor du kan opleve moderne glaskunst i smukke omgivelser. Museet ligger ved vandet med udsigt over Kattegat og Mols Bjerge. I haven kan du blive klogere på, hvordan glaskunst fremstilles, når værkstedet åbner op for de besøgende og viser, hvordan glas bliver til.

Djursland kan rigtigt meget, og du vil nemt kunne finde aktiviteter til folk i alle aldre og med alle slags interesser, når du besøger halvøen.